Sæson 2024 - Særudstillingen er slut

”Danske kniplinger gennem tiden”
Kurator: Connie Zlatevski

Udstillingen har fokus på danske kniplinger gennem tiden illustreret med kniplinger fra udvalgte perioder.
Flettekniplinger, som hører til den ældste type kniplinger vi kender.
Metalkniplinger som ofte brugtes på huenakker.
Tønderkniplinger, som primært blev fremstillet i Sønderjylland, men brugt i hele landet, hvor de typisk er brugt til huelin.
Frihåndskniplinger fra Guldborgsundområdet.
Christian d. 4.-kniplinger, som faktisk ikke stammer fra 1600-tallet, men snarere fra starten af 1900-tallet.
Torchonkniplinger som også benævnes almuekniplinger, en teknik man typisk forbinder med danske kniplinger. Kendt fra utallige flakoner, lommetørklæder, kraver og festremser.
Kniplinger til jul og påske.
Nutidige kniplinger af lokale designere (Lone Nielsen og Connie Zlatevski).
Kniplinger i andre materialer, f.eks. silke, uld og bomuld.