Tak, fordi du tilmelder dig og støtter museet.
Bemærk at tilmeldingen er bindende. Evt. spørgsmål på stubmus@gmail.com
Vores egen tids købmand
Kom til foredrag med Morten købmand fra SPAR
Vi har sommeren over, i Museets særudstilling, fortalt om købmænd og købmandsgårde i Stubbekøbing gennem tiderne. Nu er vi nået til nutiden!
Morten Olsen fra SPAR i Stubbekøbing vil komme og fortælle om, hvordan det er at være købmand i hans egen tid, - krydret med historier fra sit eget virke her i byen.
DATO: 28.oktober 2026
TID: kl.19
PRIS: 60 kr. inkl.kaffe og kage
MØDESTED: STRIK på 1'ste, Vestergade 43, 4850 Stubbekøbing
TILMELDING: mobilepay 4052KG, skriv venligst: Købmand foredrag eller betal kontant ved indgangen
De BLÅ ganseys
Næste del af Kirstine Rytters indsigtsfulde foredrag om sømandstrøjer
Der er guarnseys, og der er ganseys - vi kigger på dem, hvor de kommer fra, deres funktion og mønstre, og hvordan man kan strikke sig en. En gansey er - oftest - en mørkeblå sweater strikket uden sammensyninger og med mønstre i ret og vrang. Garnet er femtrådet kamgarn og strikkes med tynde pinde. En gansey er som mange andre sweatre, men med detaljer, der har til formål at gøre den behagelig og hensigtsmæssig at have på. Efter alle ordene er det muligt selv at prøve nogle af de mange forskellige mønstre. Medbring gerne naturfarvet/hvidt garn og strikkepinde nr. 3-4 - plus eventuelt en hjælpepind.
DATO: 2.november 2026
TID: kl.19
PRIS: 60 kr.
MØDESTED: STRIK på 1'ste, Vestergade 43, 4850 Stubbekøbing (dør nr.2)
TILMELDING: mobilepay 5546AT (Ganseys - Vivi Hemmingsen)
JULESTRIK
Traditionen tro skal vi strikke årets julepynt
Julen er som bekendt hjerternes fest og i år har vi valgt at støtte udsatte børn, samtidig med at, vi lader juleglæden flyde frit.
Julemærkenissen (nissedreng og nissepige) er en lille strik, der bruger sin december på at gøre børn og juleglade mennesker glade. Når du køber opskriften, så går pengene til børnene på Julemærkehjem.
Julemærkenissen er et hyggeligt lille strikkeprojekt. Du kan både bruge nissen som strikket julepynt, til pakkekalenderen, som en overraskelse til barn eller barnebarn eller som pynt på julegaverne. Pynt nissen med tilbehør og lav et lille nisse-univers eller strik den lige efter opskriften for et klassisk, nordisk nisseudtryk. Opskriften beskriver både hvordan du strikker en nissedreng og en nissepige.
God fornøjelse
Opskriften fås kun som download og vi printer et eks til jer. Hvis I vil have den digitalt, så får I også det.
Nissen er et samarbejde mellem Julemærkefonden, Önling og strikker Lykke Pedersen. Vi håber at rigtig mange af jer vil jule med :-)
Medbring garn og pinde, der passer sammen. Museet sørger for fyldet.
DATO: 30.november 2026
TID: kl.19
PRIS: 90 kr. (normal pris + støt julemærkehjemmene med 30 kr til opskriften)
MØDESTED: STRIK på 1'ste, Vestergade 43, 4850 Stubbekøbing (dør nr.2)
TILMELDING: mobilepay 8731AB "julestrik" (Anette Nielsen)
NYTÅRSKUR
Vi ser tilbage på 2026 og frem til kommende sæson - forhåbentlig kan vi afsløre det fulde program for 2027.
Der vil blive plads til både forslag om ændringer og vores almindelige hyggelige strik og snak.
Kom til en festlig aften og nyd både selskabet,et glas bobler m.m.
DATO: 4.januar 2027
TID: kl.19
PRIS: 70 kr. inkl. bobler
MØDESTED: STRIK på 1'ste, Vestergade 43, 4850 Stubbekøbing (dør nr.2)
TILMELDING: mobilepay boxnr. kommer snart
INGE LIS HOLST
Fair Isle/mønsterstrik workshop
Inge-Lis Holst er strikdesigner med hang til at nørde med finish og detaljer og deler
lystigt ud af tips og tricks til at gøre et strikkeprojekt lige lidt pænere.
Inge-Lis er optaget af at skabe flotte flader og spændende farvesammensætninger og har
designet flere opskrifter til præcis dette.
Inge-Lis har stor erfaring i undervisning og har undervist på workshops og kurser i ind- og
udland. På denne workshop skal vi strikke mønster i farver.
Inge-Lis giver en kort historisk gennemgang af Fair Isle strik, og hvordan vi kan bruge det i
nutiden.
Fair Isle er karakteriseret ved, at man altid kun strikker med 2 farver ad gangen og mønstrene er
bygget op efter et bestemt system.
Teknikker til at få styr på farvesammensætning, trådspænding og dominans gennemgås og
deltagerne skal herefter i gang med et lille strikkeprojekt i Fair Isle/mønsterstrik.
Der vælges mellem en Strikketaske eller en Halsedisse.
På workshoppen udleveres et kompendie og en opskrift på det valgte projekt.
Medbring:
Garn: ca 100 g med en løbelængde på 350-400 m pr 100 g.
Medbring mindst 2 forskellige farver – gerne med god kontrast.
Rundpind 3,5 mm og 4 mm i 60 cm længde.
Følg Inge-Lis på instagram @holstknit og se hendes designs på Ravelry HolstKnit.