Vestergade 43
4850 Stubbekøbing
Gammel akvarel af Skeel Ankersen, tilhører Museet.
Museets historie
Museet har til huse i en smuk, fredet bygning på byens hovedgade. Selve ejendommen blev opført i 1846 og senere fredet i 1954. Senere i 1873 blev der bygget sidebygninger. Der har i årenes løb været forskellige erhverv bl.a.: Murermester, købmand, malermester, kornhandel, avisredaktion m.fl. Med kontorer i stueetagen og privat bolig på 1.sal. Grundarealet var i starten større, rakte helt ned til Rosenvængets Alle, overfor skolen. I dag er der offentlig parkeringsplads på dette stykke.
Bag museets hovedbygning kan man i dag opholde sig i gårdhaven, og evt. købe en kop kaffe/the hos InfoCaféen ved indgangen.
I 1992 købte den daværende forening „Museets venner“ ejendommen, og museet blev hermed en selvejende institution.
Museet fik da, af den tidligere Stubbekøbing Kommune, overdraget en stor og alsidig samling vægte og mål, dateret fra 1588-1947, samt værktøj fra håndværk og landejendomme. Tillige en stor samling emalje køkkengrej. Disse samlinger var dermed starten til dannelse af museet.
Efter en gennemgribende restaurering i 2016-18, står Museet i dag med en smuk senklassisistisk bygning, som alene for sine arkitektoniske værdier er værd at besøge.
I 2020 kom STRIK på 1'ste til. Strikkekultur og -historie fylder i dag det meste af 1.salen.
Restaureringen blev med tak støttet af: A.P. Møller og Hustru Chastine Møller Mc'Kinney Møller Fonden, samt Slots og Naturstyrelsen.